Formålet med de planlagte årskontroller
er, at vi sørger for, at der er styr på din kroniske sygdom. Du har i forvejen
hos sygeplejersken eller klinikassistenten fået taget blodprøver og måske
hjertediagram og har talt om livsstil.

Når du kommer ind til lægen følger vi op
på prøverne og sikrer os, at din kroniske sygdom er velbehandlet, og hvis den
ikke er, sørger vi for at lægge en plan for, hvordan den kan blive det.

Derudover sikrer vi os at du får den rette
medicin i den rette dosering, vi laver recepter til det kommende år og
afstemmer din medicinliste.

Således er der tale om en omfattende og
vigtig konsultation.

Derfor kan vi ikke i denne konsultation
tage os af andre helbredsproblemer.

Hvis du har andre helbredsproblemer, som
du gerne vil have taget op, kan du enten reservere en sammedagstid til det en
anden dag, eller du kan i starten af årskontrolkonsultationen sige til din
læge, at du gerne vil have lavet din årskontrol en anden dag, fordi du gerne
vil bruge dagens tid på at tale om et andet helbredsproblem.

Vi har glædet os til at dele denne nyhed:
Den 1. maj starter Abdulkadir Harakow hos Lægerne ved
Banegården som ny speciallæge i almen medicin. Mange vil
kende ham fra tidligere, da han før har arbejdet hos os.
Med Abdulkadir på holdet ser vi frem til at kunne styrke
tilgængeligheden og kontinuiteten for vores patienter.
Velkommen til Abdulkadir – vi glæder os til samarbejdet!
På vegne af hele teamet,
Helle Martin Jack, praktiserende læge, klinikejer.

 

 

Samtidig siger vi farvel til Marie Werngreen. Hun har valgt at
gå nye veje og sælger sin andel af lægehuset til Abdulkadir.
Han bliver dermed fast praktiserende læge og ny medejer
sammen med mig.
Vi takker Marie for hendes indsats og ønsker hende alt det
bedste.

Nu får alle patienter, der er oprette med mobil nummer, en SMS besked med påmindelse om konsultationstid her i lægehuset, 1 døgn før selve konsultationen.

Skulle du mod forventning ikke modtage sådan en SMS, bedes du opdatere dine stamdata på vores hjemmeside eller kontakte sekretæren i lægshuset.