Sygemelding som arbejdsgiver har udbedt
sig:

Hvis din arbejdsgiver kræver lægelig
dokumentation for din sygemelding skal du kontakte os med det samme. Det er
vigtigt at vi kender til din sygdom, for ellers kan vi ikke stå inde  for attesten.

Du skal selv betale for attesten, men du
får en kvittering med fra os. Beløbet refunderes hos din arbejdsgiver.

Frihåndsattest/varighedserklæring:

I attesten skal der ikke stå, hvorfor du
er syg. Det har din arbejdsgiver ikke krav på at vide. Men der skal være en
angivelse af hvor længe du forventes at skulle være sygemeldt.

Hvis du er syg igennem længere tid, er
sygemeldt med stress eller har brug for en plan omkring tilbagevenden til
arbejdspladsen, kan det være en god ide at få lavet en mulighedserklæring
sammen med arbejdsgiveren.

Mulighedserklæring:

Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en
samtale omkring mulighedserklæringen med et rimeligt varsel og under
hensyntagen til din helbredstilstand.

Du har mødepligt til samtalen.

Ved samtalen skal I i fællesskab tage
stilling til , hvilke funktionsnedsættelser din sygdom medfører og hvilke
jobfunktioner, der er påvirkede heraf.

Arbejdspladsen kan ikke kræve en diagnose,
men udelukkende oplysning om konkrete begrænsninger i forhold til dit arbejde.

Når du og arbejdsgiveren i fællesskab har
lavet attestens s. 1 kan du bestille tid i lægehuset.

Kørekortsattest:

Patienter, som er tilknyttet vores
lægehus, kan få lavet kørekortsattest hos os.

Når du har bestilt tid til en
kørekortsattest skal du huske følgende:

  • Mød op 5-10 minutter før, så du kan udfylde
    attestens s.1, som sekretæren udleverer til dig
  • Hvis du bruger briller når du kører bil, skal du
    medbringe disse. Bruger du kontaktlinser er det vigtigt at være opmærksom på,
    at synsprøven skal laves både med og uden kontaktlinser.
  • Husk afstemte penge (se oversigt over priser)
    eller dankort til betaling.

Attesten skal afklare, om der er helbredsmæssige
forhold som står i vejen for udstedelse af kørekort.

Vi skal ikke vurdere hvorvidt du er god til at køre bil.
Nogle gange vil patienter som er over 70 år blive anbefalet at tage en
vejledende køretest hos en kørelærer.

Der er ikke tale om en ny køreprøve men derimod en mulighed
for at vurdere hvordan man navigerer i trafikken.

Det er vigtigt at vi har din journal fra de seneste 5 år
tilgængelig. Hvis du er ny patient hos os, skal du sørge for at journalen fra
dit tidligere lægehus er sendt til os, før vi kan lave attesten.

Spørg evt. til det når du bestiller tiden hos os.

Attest ved graviditet og
flyrejse

Ved en ukompliceret graviditet må du gerne flyve indtil 2 uger
før termin. Ofte forlanger flyselskabet en lægeattest fra 4-8 uger før termin, og
rejsen må ikke vare over 4 timer. Mellemlandinger er ok. Ved
flerfoldsgraviditeter kræves lægelig attestation fra 12 uger før termin. Der
kan være forskellige regler fra selskab til selskab, og det anbefales, at
du undersøger, hvilke regler der er i det specifikke selskab.

Attesten betales af den gravide