Vi vil meget gerne undgå ventetid. Det
generer både os og jer som brugere af lægehuset. Vi kan desværre ikke helt
undgå ventetid. Det skyldes:

  • Nogle konsultationer er vi nødt til at bruge mere tid på end forventet, hvis problemet viser sig at være alvorligere end først antaget
  • Vi er forpligtede til at tilse akutte patienter og især akut syge børn har en vis fortrinsret -det håber vi at alle har en forståelse for.
  • Nogle gange skal vi hjælpe en kollega med at løse en problemstilling

Hvis du har ventet mere end 20-25 minutter
er du velkommen til at kontakte personalet. Vi forsøger at orientere i
venteværelset, hvis der forekommer større forsinkelser.

Du kan selv være med til at nedbringe
ventetiden:

  • Vær forberedt på, hvad du vil tale
    med lægen om, og fortæl det til lægen fra starten af konsultationen.
  • Forvent ikke at vi kan løse 4 eller
    5 forskellige helbredsproblemer på en enkelt konsultation.
  • Del dine problemer op i mindre
    dele.

Vi har glædet os til at dele denne nyhed:
Den 1. maj starter Abdulkadir Harakow hos Lægerne ved
Banegården som ny speciallæge i almen medicin. Mange vil
kende ham fra tidligere, da han før har arbejdet hos os.
Med Abdulkadir på holdet ser vi frem til at kunne styrke
tilgængeligheden og kontinuiteten for vores patienter.
Velkommen til Abdulkadir – vi glæder os til samarbejdet!
På vegne af hele teamet,
Helle Martin Jack, praktiserende læge, klinikejer.

 

 

Samtidig siger vi farvel til Marie Werngreen. Hun har valgt at
gå nye veje og sælger sin andel af lægehuset til Abdulkadir.
Han bliver dermed fast praktiserende læge og ny medejer
sammen med mig.
Vi takker Marie for hendes indsats og ønsker hende alt det
bedste.

Nu får alle patienter, der er oprette med mobil nummer, en SMS besked med påmindelse om konsultationstid her i lægehuset, 1 døgn før selve konsultationen.

Skulle du mod forventning ikke modtage sådan en SMS, bedes du opdatere dine stamdata på vores hjemmeside eller kontakte sekretæren i lægshuset.